top of page

Smagsprøver fra vores kageudvalg – Vælg dine favoritter!

Vi er glade for at kunne præsentere vores nye smagsprøver, som nu kan bestilles via vores webshop! Efter mange forespørgsler har vi besluttet at give dig friheden til at vælge dine yndlingskager. Du kan vælge mellem 3, 5 eller alle 9 af vores lækre smagsvarianter.

 

Vores smagsprøver kan nydes i vores café, eller vi kan pakke dem med gafler, så du kan tage dem med hjem. Vi tilbyder et bredt udvalg af smage – lige fra tunge chokolade-karamel-varianter til lettere valg som vores lyse vaniljekage med mousse. Midt imellem finder du chokoladekager med frugtfyld, vaniljebaserede kager og red velvet.

 

Den endelige pris på en kage afhænger af smagen, designet og antal personer kagen skal være til. 

 

Smagsvarianter:

1.Chokoladekage med hindbærcreme og tørrede hindbær

2. Chokoladekage med saltkaramel og dulce de leche smørcreme

3. Triple chokoladekage

4. Red velvet med cream cheese frosting

5. Lemon-poppyseed kage med citron curd og et strejf af hyldeblomst

6. Vaniljekage med marcipan og jordbærcreme med tørrede jordbær

7. Vanilje-blåbærkage med passionsfrugtcreme

8. Let vaniljekage med hvid chokolade og passionsfrugt mousse

9. Let vaniljekage med hindbær og chokolademousse

 

For at give en bedre forståelse af vores kagetyper, har vi beskrevet dem her:

Lys Vaniljekage:
Denne kage består af en let og luftig lagkagebund, som piskes med æggehvider for at opnå en meget let tekstur. Den er mindre sød end mange andre kager og er derfor et godt valg for dem, der ønsker en friskere smagsoplevelse. Kagen minder mest om en klassisk dansk lagkage.

 

Red Velvet:
Vores red velvet er også en luftig bund, men ligger et sted mellem en klassisk kage og en svampet lagkagebund. Den er en favorit hos mange, og vores erfaring er, at folk elsker den enkle, men lækre kombination af red velvet og cream cheese frosting. Vi oplever sjældent, at kunder ønsker ændringer i denne smagsvariant.

 

Vaniljekage:
Vores vaniljekage har en balanceret sødme. Den er luftig, men samtidig utrolig saftig. Denne kagetype minder mere om engelske kager, hvor kagelaget er tykkere end fyldlaget – men kagen er så saftig, at den sagtens kan spises alene. Vores blåbær- og birkesvarianter er lavet på samme grundopskrift, blot med ekstra smag og tekstur. Den creme, vi kalder "cream", er en specialudviklet creme, der ligger et sted mellem smørcreme og mousse i konsistens.

 

Chokoladekage:
Vores chokoladekage har en rig og intens smag. Den er meget saftig og passer godt sammen med et bredt udvalg af fyld. Blandt årets smagsprøver finder du vores altid populære triple chocolate, vores mest efterspurgte kombination – chokolade og hindbær – samt vores nyeste medlem af chokoladefamilien: chokoladekage med saltkaramel og dulce de leche smørcreme.

 

Overtræk & Dekoration

Alle kager dækkes med vaniljesmørcreme (eller et vegansk alternativ) ved dekoration. Du kan derfor forvente en hvid creme (eller den farve, du har valgt) på ydersiden af kagen. Ønsker du en kage med fondant, vil der stadig være et lag smørcreme mellem kagen og fondanten.

 

Bestillingsfrist:

24 timer (Kontakt os telefonisk for forespørgsler med kortere varsel).

Smagsprøver

PrisFra kr 170,00
      bottom of page